Størstedelen af de rigtig store filmsucceser bliver produceret og optaget i Hollywood og USA, men til tider bliver der også laver store produktioner i Europa og en af de største, ikke bare i Europa men verden, i løbet af de seneste årtier er Harry Potter.
Der er flere steder og lande i Europa der har lagt scene og inspiration til ‘Harry Potter’-universet af J.K. Rowling. Som Harry Potter fan har man måske lyst til at opleve nogle at de lokationer og rekvisitter der er med i filmene med egne øjne, og det er det som sagt gode muligheder for i Europa, særligt lande i Storbritannien. Her har jeg samlet de 5 Harry Potter oplevelser i Europa – du bare må se som Harry Potter fan.
Kings Cross Station i London, England
Et af de mest ikoniske øjeblikke i Harry Potter filmene finder sted i den første film på stationen der hedder Kings Cross Station. Den kan du se med egne øjne i London England hvor den til daglig fungerer som en rigtig togstation.
Der er for turismens og ikke mindst Harry Potter fans skyld, sat en hyldest til filmene op ved den væg Harry Potter og hans venner løber igennem for at komme til perron 9 ¾, og der er endda en bagagevogn halvt inde i muren så man kan få taget et super godt billede hvor det ligner man selv er på vej til perronen.
Jacobite Steam Train i Fort William, Skotland
Et af de flotteste billeder i filmen, efter min mening, er når man ser toget køre over den svingede bro gennem en dal i helt grønne landskaber. Det ser næsten uvirkeligt ud, men er et ganske ægte sted der kan besøges og du kan faktisk selv køre en tur med toget.
Dette tog afgår dog hverken fra perron 9 ¾ i London og ender heller ikke ved Hogwarts. Du skal helt til Fort William i Skotland for at se stedet og køre med toget der køre på en 84 mil lang strækning. Der er i øvrigt rigtig mange scener der er optaget i Skotlands smukke og vidunderlige natur hvor forfatteren J.K. Rowling også selv stammer fra.
Transsylvanien i Rumænien
Dette er ikke et sted der er med i filmene, men det bliver nævnt og har en større rolle hvis man læser bøgerne. Det er nemlig her nogle af de drager Harry Potter kæmper imod i Harry Potter og Flammernes Pokal kommer fra.
Transsylvanien er et meget smukt bjerg og naturområde i Rumænien som er præget af Harry Potter lignende slotte og borge. Tag derhen og forestil dig hvordan de utroligt smukke område kan passe perfekt ind i et Harry Potter univers med drager og magi.
Warner Bros. Studio Tur i London, England
Den ultimative Harry Potter oplevelse i Europa og ja i det hele taget, er at tage et smut forbi Warner Bros. Studios i London. Det er en særlig Harry Potter udstilling der er åbnet på samme område som mange af de faktiske Harry Potter optagelser fandt sted.
Du kan blandt andet besøge den forbudte skov og gå gennem portene der leder op til hekse- og troldmandsskolen Hogwarts. Der er også udstillinger af flere af de kendte figurer fra Harry Potter filmene. Det er en must-see attraktion for alle Potterheads.
College of Wizardry i Czocha Castle, Polen
Dette er en oplevelse for dem der er kæmpe store Harry Potter fans. Det er en sjov og yderst underholdende oplevelse der giver dig muligheden for at føle du rent faktisk kommer ind i den magiske verden du kender fra bøgerne og filmene.
Af alle steder ligger College of Wizardry i Polen, men det er heldigvis tæt på Danmark. Oplevelsen er en 4-dages oplevelse hvor du deltager i skolegang i fag du kender fra Hogwarts, du spiser i en stor spisesal og spiller et Quidditch lignende spil mod de andre huse.
Nu er du klædt godt på til at opleve Europa som Harry Potter fan. Skal du vælge et land at tage til for at opleve Harry Potter steder, så er det Skotland. Det er her forfatteren J.K. Rowling er fra og har skrevet bøgerne, det er her der er klart flest filmlokationer og inspiration hentet til både bøger og film.