Danskerne er et fornuftigt folkefærd. I hvert fald på nogle områder. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om kroner og ører. For i modsætning til mange af vores nabolande, adskiller vi os væsentligt, når det drejer sig om, hvad vi gør med vores penge. Og hvad vi synes er fornuftigt at gøre med dem. Ifølge Danmarks Statistik viser en række internationale undersøgelser af forbrugernes adfærd, at den danske befolkning anser for vigtigt at spare op. Og det i langt mere udtalt grad end man for eksempel synes i både Sverige og Tyskland. Kigger man på EU som et samlet hele, skiller vi os også ud her, når talen falder på at spare op.

Lav købelyst – stor lyst til at spare op

En af årsagerne til dette danske mådehold, skal muligvis findes i finanskrisen for nogle år tilbage. Her gav danskerne for alvor udtryk for et behov og et ønske om at spare op frem for at øge deres forbrug. En tendens langt de fleste af os har holdt fast i lige siden i større eller mindre udtalt grad. Der er mange måder man kan spare op på. På HverEnKrone.dk er der adskillige gode tips til, hvorledes det er muligt at spare på pengene, så man kan spare op. Men selv om danskerne er gode til at spare op, betyder det dog ikke, at vi ikke også kan finde ud af at bruge vores penge. For det kan vi. Således har det danske privatforbrug været stigende gennem de seneste år, men vores købelyst er markant mindre end i en række af de øvrige vesteuropæiske lande. Her er der i nogle tilfælde endda en større lyst til at købe end til at spare op. Det gælder blandt andet i landene Belgien, Sverige og Tyskland.

Forskel på øst og vest

Kigger man nærmere på tallene, kan man se, at købelysten i såvel Danmark som i resten af EU er steget i perioden 2008-2015. Siden 2015 har købelysten ligget på et stabilt niveau over hele linjen. Kaster man derimod et blik på tallene for hvor stor lysten er til at spare op, er de væsentligt lavere i 2018 end i 2008, hvor finanskrisen for alvor satte ind i både Europa og det meste af resten af verden. Sammenligner man Danmark med resten af EU som helhed, vil man også se en markant forskel. Her ligger vi væsentligt højere end EU, når det gælder spørgsmål som hvorvidt vi anser det for fornuftigt at spare op. Og er spørgsmålet om vi mener det er fornuftigt at investere i større forbrugsgoder som tv, opvaskemaskine eller lignende, har vi væsentligt større forbehold en EU samlet set. Og i forhold til blandt andet Tyskland og Sverige, der også indgår i denne undersøgelse, adskiller vi os også tydeligt. Det skyldes at netop indikatorerne for hvor stor købelyst vi har og hvor meget vi ønsker at spare op, ligger et godt stykke fra hinanden. Generelt kan man sige, at disse to indikatorer som udgangspunkt oftest er positive i vestlige lande, mens de i Syd- og Østeuropa tit er negative.

Det kræver penge at spare op

Er indikatorerne for både vores købelyst og vore lyst til at spare op negative, skyldes det gerne at borgerne ikke har lyst – eller måske ikke mulighed – for hverken at foretage større investeringer eller spare op. Det er for eksempel tilfældet i Grækenland, ligesom det også kan observeres i såvel Portugal, Spanien, Rumænien og en række andre lande i Østeuropa. Ligeså er det et tydeligt tegn på at borgerne har både muligheden for at spare op og lysten til at forbruge, når begge disse indikatorer er i plus.