Ifølge erhvervsstyrelsen ligger Danmark på en 4. plads når det kommer til de mest digitaliserede lande i Europa. Foran os ligger Finland, Holland og Sverige. Selvom der er et stykke ned til nummer 5 på det indeks, ændrer det ikke på i hvilken retning Europas erhvervsliv bevæger sig. Det er nemlig mod en større digitalisering.
EU har derfor også stor fokus på digitaliseringen, både grundet de muligheder det giver os mennesker, men naturligvis også grundet de store udfordringer på klimafronten. Et digitaliseret EU er et stort bidrag til målet om et klimaneutralt Europa inden 2050.
Med en øget digitalisering følger også retningslinjer for hvordan virksomheder må begå sig. Behandling af data har stor fokus i disse tider, for som digitaliseringen øges, er man også blevet klogere på hvilke negative sider det har.
Det er af samme årsag at forkortelsen GDPR nu er velkendt i mange virksomheders ordforråd og at man nu skal acceptere cookies, så snart man besøger et nyt website.
Coronakrisen pustede samtidig nyt liv i vigtigheden af digitalisering i en globaliseret verden, hvor det ene lands ulykke ikke mere er begrænset til det land alene. Alt hænger sammen nu og derfor er digitalisering et vigtigt element for at opretholde høj effektivitet når kriser som eksempelvis Coronakrisen tvinger os ud i omstillinger.
Digitalisering på mange måder
Ordet digitalisering dækker over mange forskellige områder. Vores privatliv er i høj grad blevet digitaliseret både frivilligt og ufrivilligt. I de sociale mediers spæde start, var der ingen der havde forestillet sig hvor meget vores personlige data ville blive brugt i fremtidig markedsføring. Problemet er bare at vi i blinde selv sagde ja til at store sociale medier kunne bruge vores data, næsten lige så tosset de ville.
Helt ukritisk har vi lagt vores personlige informationer og interesse ud på internettet, som virksomheder så kan handle med. Som det blev mere og mere kendt at vores private data ikke rigtig var så private mere, begyndte modreaktionerne at komme, for man fandt også ud af, at private virksomheder ofte var meget lemfældige med deres kunders informationer.
Her er det især vores egen Margrethe Vestager, konkurrencekommisær i EU, der har været frontløber for hvordan vi nu og i fremtiden kan sikre vores online data endnu bedre. I 2018 blev selskaber i EU så introduceret for 4 velkendte bogstaver, men i ny sammenhæng: GDPR.
GDPR var en sjov størrelse til at starte med, men er efterhånden blevet en naturlig del af hverdagen for de fleste virksomheder. GDPR (General Data Protection Regulation) var et markant tiltag fra EU der medførte en mere sikker håndtering af personers data. I fremtiden vil vi sandsynligvis se flere af disse tiltag. Digitaliseringen er i sidste ende en god ting, men det går rigtig stærkt, og derfor kræver det konstant overvågning og reguleringer.
EU og støtteordninger til digitalisering.
Digitalisering handler ikke kun om hvordan persondata opbevares. Rigtig mange virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV), ønsker en digital transformation. Det kan ofte være et stort og uoverskueligt skridt for mange at tage.
EU har en stor interesse i at hjælpe små og mellemstore virksomheder da de bidrager stort til den samlede økonomiske merværdi i EU. Derfor er der masser af støttepakker at hente, til de virksomheder der ønsker digitalisering af produktionen, eller de generelle arbejdsgange for at opnå højere effektivitet.
Der er blandt andet søsat forskellige støtteordninger som for eksempel Small Business Act, Horisont 2020 og COSME-programmet. Disse har alle det formål at hjælpe SMV virksomheder både økonomisk og med rådgivning om, hvordan man bliver køreklar til at gøre virksomheden mere digitaliseret.
Der er ingen tvivl om at digitalisering er kommet for at blive, og EU gør hvad de kan for både at hjælpe det på vej, men samtidig også tage hånd om de udfordringer det giver, for personfølsomme data især.
