Guide: Sådan finder du en bolig i Europa

0
950
gade berlin

Når du flytter til et land i Europa, er det første, du skal gøre, at finde et sted at bo. Mange vælger at leje en bolig i forbindelse med eksempelvis job i et EU-land. I denne guide får du hjælp til, hvordan du finder en bolig i Europa.

Langt de fleste, der får job i udlandet, vælger at leje en bolig i det pågældende land, de arbejder i. Der er forskellige måder, hvorpå du kan finde en bolig på, og typisk vil dit valg afhænge af, hvor længe dit ophold varer.

Skal du blot arbejde i udlandet en gang imellem, er der ingen grund til at finde en permanent bolig – her kan du i stedet leje en bolig via AirBnb eller lignende. Det er imidlertid ikke en optimal løsning, hvis du skal bo i landet i længere tid.

Start din boligsøgning i god tid

Det kan være tidskrævende at finde en bolig i et andet land. Dette gør sig især gældende, hvis du skal finde en bolig i en af de større byer i Europa. Samtidig er det værd at være opmærksom på, at priserne i de større byer typisk er højere end i de mindre.

Desuden er der ikke nogle fælles regler for boligpriser i Europa, hvorfor du kan forvente, at boligpriserne varierer utroligt meget, uanset om du ønsker at eje eller leje, afhængigt af hvilket land du planlægger at bo i.

Når du skal finde en bolig i Europa, er det vigtigt, at du er ude i god tid, da det kan tage lang tid at finde den rigtige. Du kan altid starte med at leje dig ind i en bolig via AirBnb, imens du leder efter en permanent lejebolig, men det er typisk forbundet med en højere husleje.

Skal du selv gøre lejligheden i stand?

Ligesom det er tilfældet i Danmark, kan du komme ud for, at du selv skal sætte en bolig i stand, når du lejer den. Det er forskellige fra land til land, om dette angives i lejekontrakten eller ej, hvorfor det vigtigt, at du sætter dig ind i det, før du skriver under på denne.

Hvis du selv skal istandsætte lejligheden, kan du typisk finde virksomheder som danske Nemovo, der kan stå for arbejdet, så du ikke selv skal give dig i kast med det. Prisen for håndværkere varierer, afhængigt af hvilket land du planlægger at flytte til.

Hvordan finder jeg en bolig?

Når du skal finde en bolig i Europa, er det en god idé at begynde din boligsøgning via nettet. Der er masser af muligheder, men det er ikke alle lande, der har lige så gode muligheder, som vi eksempelvis har i Danmark.

Det kan derfor være en god idé at undersøge nettet for hjemmesider og portaler på engelsk for det pågældende land, du planlægger at flytte til. I de lande, som har mange turister og udenlandske borgere, er der ofte gode muligheder for at finde en boligportal, der er på engelsk.

Det gør sig dog ikke gældende i alle lande – hvis du har svært ved at finde en boligportal i det pågældende land, kan du i stedet kontakte et bureau, der kan hjælpe dig med at finde en bolig. Her skal du blot fortælle dem om dine ønsker, hvorefter de kommer med lejemuligheder.

Typisk vil du skulle igennem flere fremvisninger, før du finder en bolig, der lever op til dine krav. Det er ikke sikkert, at du finder en bolig, der lever op til dine forventninger med det samme, hvorfor det nogle gange kan være en mulighed at leje en dyrere bolig gennem AirBnb eller en lignende service, mens du fortsætter din boligsøgning.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her